Nyhedsarkiv 1999-2000 - 2001 -2002

20. december 2002
Ny aftale om brug af offentlige data: Fra 1. januar 2003 kan en række offentlige data anvendes frit. Staten, amterne og kommunerne har aftalt, at der skal være fri anvendelse af BBR, ESR, Planregistret samt XY-adressekoordinaterne. Aftalen berører også offentlige myndigheders brug af tinglysningsoplysninger og af Det Digitale Matrikelkort. Læs pressemeddelsen og notits fra Servicefælleskabet for Geodata hér

19. december 2002
Adressecirkulæret som bl.a. er en følge af ændringen i lov om Bygnings- og Boligregistrering fra 2001, er nu optaget i Ministerialtidende og indlagt i "Retsinformation" (www.retsinfo.dk). Søg efter "cirkulære om adresser" eller brug denne direkte link. Erhvervs- og Boligstyrelsen har udarbejdet en læsevejledning som kan ses hér

30. oktober 2002 
Status- og statistiksiderne er  ajourført - med nye tal og kort som afspejler situationen primo september 2002.

16. september 2002 
Mest for "datanørder": Kommunedata og Kort & Matrikelstyrelsen justerer løbende de systemer og dataudtræk mm. der anvendes i adresseprojektet. Seneste nyt er fx. en ny rutine der sletter de såkaldte "K-adresser" når kommunen bestiller et totaludtræk. Disse (og andre) tekniske detaljer er beskrevet i et teknisk notat der netop er opdateret. Se notatet under "Tekniske beskrivelser" hér.

22. juli 2002 
Efter måneders stilstand er status- og statistiksiderne på nærværende websted ajourført - med tal og kort som afspejler situationen primo juni 2002. Se bl.a. det nye kort, der viser dato for seneste ajourføring af koordinaterne i KRR.

1. juli 2002 
Rapporten om adressefællesskabet mellem det centrale virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er offentliggjort i maj måned og kan nu hentes eller læses i kataloget "Rapporter". Da den fulde rapport fylder ca. 3 Mb som pdf-fil kan man nøjes med at hente hovedrapporten på 700 Kb, der bl.a. indeholder resumé, hovedresultater og anbefalinger.
Rapporten er resultatet af en større undersøgelse som CVR-kontoret i Told- og Skattestyrelsen og Kort & Matrikelstyrelsen har foretaget i 2001. Se rapporten hér.

1. juni 2002 
Adresseafdelingen af KRIK (se nedenfor) er nu udvidet således at den enkelte kommune kan se sine adresser på baggrund af matrikelkortet og et topografisk kort (KMS' TOP10DK). Kommunen får hermed mulighed for at kontrollere de adressekoordinater som findes i BBRs krydsreferencesystem - dvs. både de koordinater der stammer fra kommunens tekniske grundkort og de foreløbige koordinater der dannes automatisk ud fra matrikelkortet. Webstedet ajourføres så vidt muligt hver måned. Læs mere om KRIK her: http://krik.kms.dk

1. marts 2002 
Siden årsskiftet 2001-2002 har alle landets kommuner kunne følge med i adresse-
bestandens udvikling, måned for måned. Kort & Matrikelstyrelsen har nemlig åbnet 
en internettjeneste med navnet KRIK (Kort og Registerinformation til Kommunerne)
Hver kommune har fået udsendt et brugernavn og et password til KRIK, således at man kan logge ind for at se kommunens data. 

I KRIKs adresseprojekt-afdeling er kan man bl.a. se statistik og diagrammer over hvordan kommunens adresser udvikler sig og fordeler sig. Man kan også se lister over adresser der har fået tildelt automatiske "fødselskoordinater" ved hjælp af matrikelkortet og adresser uden koordinater. Læs mere om KRIK og om hvordan man får adgang, på adressen http://krik.kms.dk

17. december 2001
Der er nu udarbejdet en forbedret, 3. version af vejledningen "Ajourføring - trin for trin". Vejledningen beskriver på en enkel måde hvordan kommunerne kan tilrettelægge ajourføringsarbejdet i tre trin. Et nyt bilag i hæftet viser hvordan man bestiller et ajourføringsudtræk via KRRs skærmbillede JF50. Vejledningen findes i folderen "Projektvejledninger" hér.

19. oktober 2001
På baggrund af erfaringer fra workshop d. 13 september i Viborg med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, kortsamarbejder og konsulenter, og på baggrund af møde mellem Kommunedata og Kort & Matrikelstyrelsen den 19 september i Odense, er der blevet taget hånd omkring en række tekniske forhold - fejl, problemer og ideer til fremtidige forbedringer - i forbindelse med adresseprojektet. Det har resulteret i et notat, som kan findes på adresseprojektets hjemmeside under Tekniske beskrivelser

13. september 2001
Rettelser i AdrTools: På det afholdte kursus i håndtering af adressedata i Viborg den 13. september, blev der gjort opmærksom på nogle fejl og forslag til forbedring af hjælpeværktøjet "Adressetools". En af de alvorlige fejl var, at adresser med datafejl i fx postnummerfeltet slet ikke kom med i de arbejdslister mv. som programmet danner. Denne fejl er nu rettet, således at brugerne kan downloade en ny version af programmets .exe-fil fra folderen "Hjælperutiner" hér.
Øvrige forbedringsønsker mv. vil blive samlet sammen med henblik på en ny version 3.1 som snarest vil blive udviklet.

28.august 2001
Statuskortet for adresseprojektes forløb er nu igen opdateret, og de statistikker, der viser den tilsvarende status er opdateret på grundlag af data fra KRR. I statistikken over adressernes fordeling på amter indgår de matrikelbaserede adresser (M0-adresser) nu i stedet for de adresser, der kun findes i kort (K-adresser). 

19. juli 2001
Kursus i behandling af ajourføringsdata: Den 13. september kl. 10-15:30 afholdes der kursus i Viborg. Kurset henvender sig til de kommunale og private teknikere, kortsamarbejder mv. der skal hjælpe de enkelte kommuner med at tilrettelægge og håndtere registerudtræk, ændringsdata, opdateringer mv. i forbindelse med ajourføringsarbejdet. Der vil bl.a blive undervist i brugen af det Version 3 af programmet AdrTools, der kan hentes her. Max. antal deltagere: 20

11. juli 2001
Statuskortet for adresseprojektes forløb er nu - efter 1/2 års stilstand - opdateret.

2. juli 2001
BBR-loven i kraft: Den nye BBR-lov, der blev vedtaget af folketinget i marts måned, er trådt i kraft 1. juli. Loven indeholder en række nye paragraffer (3a-3f) der handler om fastsættelse og registrering af vejnavne og adresser. Loven skal nu følges op af cirkulærer og bekendtgørelser, bl.a. bliver der tale om et særskilt cirkulære om adresser.

16. juni 2001
Ny version 1.2 af adresseprojektets DSFL-oversætter: Der er genneført forskellige mindre rettelser og tilpasninger i den nye version. DSFLs tekstplaceringskoder håndteres nu korrekt, ligesom øvrige datafelter "nulstilles". Herudover er formatet for headeren nu ændret i overenstemmelse med Kommunedatas nyeste snitfladebeskrivelse. Hent den nye version 1.2 i folderen "Hjælperutiner" her.

4. maj 2001
KMS har færdiggjort version 3 af hjælpeprogrammet "AdrTools". Programmet kan nu downloades fra folderen "Hjælperutiner". Version 3 er udvidet med nye funktioner der hjælper i ajourføringsprocessen. Programmet danner fx tre arbejdslister, der viser adresseændringer i registrene siden sidst:

  • en "Minus liste" med bortfaldne registeradresser 
  • en "Plus liste" med nye registeradresser og 
  • en "Sags liste" med de adresser der har været berørt af en større byggesag e.l.

Se eksempler på arbejdslister for en fiktiv kommune ved at klikke hér.

Version 3 tager også højde for det nye samspil mellem KRR og matrikelsystemet, hvor alle adresser som ikke har koordinater i KRR, hver måned får tildelt et sæt foreløbige koordinater fra matrikelkortet (se eksempel her). Endelig tager version 3 højde for de ændringer Kommunedata har gennemført, for ajourføringsudtrækkene som kommunerne bestiller via KRR (JF50). Nye funktioner i AdrTools og rettelser hos KMD er bl.a. resultat af en række forslag og kritikpunkter fra kommuner, kortsamarbejder og konsulentfirmaer. 

6. april 2001
Øvelseskursus: KMS har pr. brev inviteret de kommunale kortsamarbejder og de private konsulenter, der bistår kommunerne med ajourføring, til et øvelseskursus i behandling af ajourføringsdata: Kurset finder sted den 31. maj i København. der vil samtidig være lejlighed til uformelt at drøfte gode ideer og forslag, som kan gøre det nemmere at holde adresserne ved lige - i både kort og registre.

4. april 2001
Rettelse af diverse fejl og problemer: Da næsten alle kommuner i landet nu er med i projektet og har leveret data til KRR, støttet af i alt 8 private dataoperatører, er det uundgåeligt at vi finder forskellige fejl i vores rutiner og i de data der allerede ligger i KRR. Sådanne fejl retter vi sammen med kommunerne eller kortsamarbejdet efterhånden som de dukker op. Hvis kommunerne eller andre finder fejl eller andre problemer, vil adresseprojektgruppen  meget gerne høre om det - så vi kan finde den bedste måde at rette tingene på. 

3. april 2001
Ny version af "koorsplit": Hjælpeprogrammet "Koorsplit" opsplitter et udtræk, der indeholder data for flere kommuner, i én fil for hver kommune. Kommunedatas ændring i formatet for "headeren" i ajourføringsudtrækket, betyder at "koorsplit" skal opdateres. Den nye version 2 er bagudkompatibel og kan hentes under "hjælperutiner" her.

28. marts 2001
Kommunedata retter dataformat Efter ønske fra brugerne, har kommunedata foretaget en række mindre ændringer i formatet for dét udtræk fra krydsreferenceregisteret, der danner grundlag for kommunernes ajourføringsarbejde. Firmaer, kortsamarbejder og kommuner der er tilsluttet snitfladen og som derfor får leveret udtrækket direkte når en kommune bestiller det, har fået besked fra Kommunedata. Blandt ændringerne er, at den "header-linie" der sidder øverst i hvert udtræk, nu er ændret så den har samme format som dén header der skal sættes på den fil der skal bruges til at opdatere adressekoordinaterne i KRR. 

8. februar 2001
Der er fundet en mindre fejl i installationsprogrammet for den komplette udgave af AdrTools. Hvis man har haft problemer med at starte AdrTools' plotter, bør man først afinstallere den gamle udgave og dernæst installere ud fra den nye installationsfil. Filen har navnet "adrtools24a.zip" og kan nu downloades fra folderen "Hjælperutiner".

2. februar 2001
Efter aftale med bl.a. Københavns og Søllerød kommune, har KMS anmodet Kommunedata om at indføre en ny kodeværdi vedrørende tekniske standard for den stedfæstede adresse. Kodeværdien "TD" skal afspejle at adressepunktet er placeret "ved dør", dvs. således at husnummerets placering afspejler indgangsdørens faktiske beliggenhed i bygningen. En sådan placering har især betydning for større bygninger eller bygningskomplekser, f.eks erhvervsejendomme, større institutioner mv. De to nævnte kommuner vedligeholder i dag en række adresser som er placeret "ved dør". Den samlede definition lyder: "Husnummer placeres 3 meter inde i bygningen ved det sted hvor indgangsdør e.l. skønnes placeret, med en retningsvinkel der er orienteret i forhold til den adressegivende vejs vejmidte."

15. december 2000
Alle kommuner nu med: Så godt som alle kommuner er nu med i adresseprojektet på den ene eller den anden måde, dvs. at man over hele landet har sammenstillet adresserne i registrene med husnumrene i de tekniske kort. I 2001 vil opgaven være at sikre at adresserne kan ajourføres på den letteste og mest effektive måde. Dette emne vil have højeste prioritet for parterne bag adresseprojektet i det nye år. Med udgangspunkt i vejledningen "Ajourføring - trin for trin" afholdt vi således den 4. december et kursus for kommunernes konsulenter.

15. december 2000
"Matrikelbaserede adressekoordinater": For at lette og sikre kommunernes ajourføring af adresserne, er Kommunedata og Kort & Matrikelstyrelsen i færd med at opbygge et tættere samspil mellem adresserne i ejendomsregistrene og det digitale matrikelkort. Samspillet betyder bl.a. at alle KRR-adresser som ikke i forvejen har koordinater, hver måned automatisk vil få tildelt et foreløbigt sæt koordinater baseret på dét matrikelnummer som adressen "hører til". Adresser med sådanne foreløbige, matrikelbaserede koordinater vil blive markeret med særlige koder, således at kommunen i forbindelse med en periodisk ajourføring af adresserne i kort og registre, kan tildele adresserne "rigtige" koordinater. Se eksempel hér.

13. december 2000
"Pudsige vejnavne": I forbindelse med dén gennemgang af CPR's vejregister der nu er igangsat, leder vi efter eksempler på pudsige, specielle eller andre karakteristiske vejnavne med en særlig lokal historie, rundt omkring i landet. Det drejer sig ikke om at finde "fejl", men om at lave en eksempelsamling, der viser bredden i vejnavne, i udformning af skilte, stavemåder skrifttyper osv. Hvis kommunerne eller andre har eksempler på sådanne vejnavne, modtager vi gerne billeder af dem (digitalt eller på papir) på denne adresse
Vi har allerede haft kontakt med nogle enkelte kommuner som har leveret fotos af særlige vejnavne, der skal bruges som illustrationer i en vejledning i retskrivning af vejnavne. Denne vejledning vil blive udgivet af Dansk Sprognævn i begyndelse af 2001 og udsendt til alle kommuner. 

1. December 2000
Som en udløber af adresseprojektet har Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik i samarbejde med CPR-kontoret nu igangsat en gennemgang af CPR's vejregister, mhp. at udpege eventuelle fejl og problemer overfor kommunerne. Alle landets folkeregistre har i dag modtaget et brev fra KMS der beskriver opgaven og oplyser hvordan hver enkelt kommune kan se en liste med eventuelle fejl og problemer indenfor kommunens område. Sagen optræder nu som en del af adresseprojektet på forsiden i den nye folder ”Vejnavne”. Her kan man læse mere.

(CPR's vejregister er et statsligt register som føres af kommunerne som en del af folkeregistreringen. Registeret er landets officielle basisregister for de ca. 107.000 vejnavne og vejkoder der indgår i adresseprojektet og danner samtidig rammen om adressernes inddeling i postdistrikter, sogne, valgkredse samt en lang række andre administrative inddelinger.)

27. Oktober 2000
De 14 kommuner i Ribe amt holdt midtvejsmøde for adresseprojektet onsdag den 25. oktober på biblioteket i Bramming. Resultatet af den maskinelle sammenstilling blev gennemgået og kommunerne aftalte sagens videre gang. 

19.10.2000
Nyt hjælpeværktøj til de kortsamarbejder og konsulentfirmaer, der har brug for at opsplitte et større Ajourføringsudtræk fra Kommunedata, i en enkelt fil til hver kommune. Læs mere hér og download evt. programmet "Koorspilt".

2. oktober 2000
Ved "Geodatacenterets" brugergruppemøde i Korsør den 29. august, lovede parterne bag adresseprojektet at udarbejde en bedre vejledning i ajourføring af adresser og koordinater inden den 1. oktober. Vejledningen findes nu i kataloget "projektvejledninger" her.

Ved samme lejlighed meldte Sorø og Fladså kommune sig som "forsøgskommuner" for at afprøve ajourføringsprocessen i praksis sammen med KMS og Geodatacenteret. På grund af nogle uforudsete tekniske problemer er disse forsøg blevet forsinket, således at de ikke kunne afrapporteres den 1. oktober som lovet.

20. september 2000
En ny, udvidet version af hjælpeprogrammet "AdrTools" kan nu downloades fra "Hjælperutiner". Programmet kan nu tegne små diagrammer der viser om koordinaterne er OK, om datoer og kvalitetskoder er i orden, om retningsvinklerne står "på hovedet" osv. Kontrolrapporter kan nu udskrives sorteret efter MV-kortbladsinddelingen. Som noget nyt behøver man kun at downloade programmet (380 Kb) og en enkelt DLL (100Kb) og kopiere de to filer ned i samme folder, - så virker programmet.

29. august 2000
"Geodatacenterets" årlige brugergruppemøde, der blev holdt i Korsør den 29. august, havde adresseprojektet som hovedemne. Det var især spørgsmålet om hvordan vi opnår en rationel og nem ajourføring af adresseprojektets data, der optog de knap 100 fremmødte kommunale kort- og registerfolk. De to oplæg om dette emne kan ses eller downloades hér.

Som et resultat af debatten lovede parterne bag adresseprojektet to ting: Dels at udarbejde en kort og klar skriftlig vejledning til kommunerne inden den 1. oktober, dels at gennemføre processen i to kommuner og afrapportere erfaringerne - også inden 1. oktober. Sorø og Fladså kommuner meldte sig på stedet som "forsøgskommuner".

17. august 2000:
En ny version 2.3 af det gratis kontrolprogram til adresseprojektet, "Adressetools" er under aftestning og forventes færdigt indenfor ca. 14 dage. Der er to nyheder i version 2.3: Dels kan man udprinte en række kontrol-diagrammer der meget hurtigt afslører evt. fejl og mangler i data, dels kan man udskrive kontrolrapporter sorteret efter MV-kortbladsinddelingen. Det er også nyt at programmet som et alternativ kan downloades i en "light" version, der kun fylder 4-500 Kb, og som derfor er hurtig at hente.

7. august 2000:
De 11 kommuner der deltager i 4. trin af adresseprojektet under Grundkort Øst, holdt evalueringsmøde i Sorø den 2. august. Mødet viste, at der i et par kommuner var nogle tekniske forhold der skulle afklares, medens de øvrige kommuner var godt i gang eller færdige med efterbehandlingen af data.

21. Juni 2000
Kommunerne i Viborg amt var den 14. juni samlet til "midtvejsmøde" for adresseprojektet hos Naturgas Midt Nord i Viborg.

På mødet (eller i dagene derefter) fik kommunerne udleveret de data der er resultatet af den maskinelle samkøring af kort- og registeradresserne. Herefter er det kommunernes opgave at kontrollere resultatet og rette fejl og mangler i kort og registre. Vejledningen til dette arbejde findes bl.a. i hæftet "Kontrol og efterbehandling" der kan læses eller hentes her. Kontaktpersoner for kommunerne er Mette Bertelsen, Spøttrup kommune.

7. juni 2000
11 sjællandske kommuner var repræsenteret til midtvejsmøde for adresseprojektet hos Grundkort Øst i Sorø. Herefter er der kun enkelte kommuner øst for Storebælt, der ikke er i gang med adresseprojektet. Kontaktperson hos Grundkort Øst et Eva Klausen.

16. maj 2000
En ny version 2.2 af hjælpeprogrammet AdrTools er nu færdiggjort og kan hentes hér i folderen "Hjælperutiner". Den nye version indeholder først og fremmest nogle bedre kontrolrutiner for de data, der skal sendes til KRR. Rutinerne er bl.a. baseret på erfaringer med den mange data der i løbet af foråret et afleveret til KRR - f.eks. har det vist sig nødvendigt at kontrollere for dobbeltforekomster, dvs. at samme adresse forekommer to gange i filen.

15. maj 2000
Datoen for midtvejsmødet for adresseprojektet i Viborg amt er nu fastlagt til onsdag den 14. juni kl. 9.00 hos Naturgas Midt Nord i Viborg.

2. maj 2000
Kvalitetsundersøgelse for "FLAT": I forbindelse med adresseprojektet udarbejdede Kort & Matrikelstyrelsen omkring årssikiftet 1999-2000, et midlertidigt datasæt, som indeholder koordinater til alle adresser, baseret på det digitale matrikelkort. Datasættet, der har fået navnet "FLAT" (forløbigt landsdækkende adressetema) kan supplere adresseprojektets data i de dele af landet, hvor kommunerne endnu ikke har gennemført arbejdet. Efterhånden som kommunerne bliver færdige med adresseprojektet, erstattes FLAT-data af de rigtige adressekoordinater. For at dokumentere FLAT-metoden, har KMS rekvireret en ekstern kvalitetskontrol hos firmaet Carl Bro A/S. Kvalitetsundersøgelsen er suppleret af en manuel kontrol som KMS selv har foretaget.

5. april 2000
En DSFL-oversætter til adresseprojektet kan nu downloades fra kataloget "Hjælperutiner". Oversætteren er udviklet af LIFA A/S. Med programmet kan man indlæse et JF50 udtræk fra KRR som DSFL data i eet eller flere forskellige "lag" i kortet. Omvendt kan man udtrække de adresse-rettelser som kommunen (eller en privat konsulent) har foretaget i en DSFL-fil, som så kan oversættes til en JF50 "opdateringsfil" der kan sendes til KRR.

6. marts 2000
Adresseprojektet er inden for de sidste 14 dage blevet landsdækkende, idet de to sidste amter, Ribe og Viborg er gået i gang. Hermed er adresseprojektet i gang hele landet rundt. En samlet status, der også viser situationen på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, kan ses på oversigtskortet.

Den tilhørende statistik viser at i alt ca. 1,7 mill. af hele landets ca. 2,1 mill. adresser nu har været igennem den maskinelle sammenstilling af kort- og registerdata. I forbindelse med sammenstillingen får 99,9% af adresserne i kommunernes basisregistre automatisk et sæt geografiske koordinater - hovedsaglig på ud fra husnumrene i de tekniske grundkort. Omvendt bliver de tekniske grundkort beriget med i gennemsnit nye 10% adresser, der hidtil har manglet.

2. marts 2000
Adresseprojektet blev sat i gang for kommunerne i Viborg amt torsdag den 2. marts på et møde hos Naturgas Midt Nord. Mødet, der var indkaldt af Kommunalteknisk Chefforenings kreds i Viborg amt, samlede kort- og registermedarbejdere fra alle kommuner i amtet.

24. februar 2000
Det kommunale kortsamarbejde i Ribe amt har nedsat en arbejdsgruppe der skal tilrettelægge adresseprojektet. Arbejdet blev sat i gang på et møde torsdag den 24. februar i Bramming kommune.

9. februar 2000
Afsnittet med "spørgsmål og svar" til adresseprojektet og om adresser generelt er flyttet til siden med kontaktpersoner. Har du et spørgsmål vedrørende adresser eller om adresseprojektet, skriv da til adresseprojekt@kms.dk.

28. januar 2000
Der er udarbejdet en ny, fjerde reviderede udgave af vejledningen "Kontrol og efterbehandling". Vejledningen henvender sig til de medarbejdere i kommunerne som skal kontrollere resultatet af den maskinelle samkøring af kommunens kort og registre. 4. udgave er rettet og forbedret på baggrund af en række kommentarer og forslag fra kommuner og GIS-konsulenter. Vejledningen findes under "Projektvejledninger".

28. januar 2000
Efter forslag fra VAKS-arbejdsgruppen har KMS foretaget en tilføjelse til hjætpeværktøjet "AdrTools". Tilføjelsen betyder at man udskrive mere kompakte kontrollister, idet man vælge ikke at medtage adresser der er berørt af en "sag". Den nye version 2.1 af AdrTools kan hentes i folderen "Hjælperutiner".

27. januar 2000
De 16 kommuner i Vejle amt var samlet i Kolding til midtvejsmøde i adresseprojektet. På mødet gennemgik man resultatet af den "maskinelle sammenstilling" og aftalte den videre plan for færdiggørelsen af projektet. Projektet koodineres af en lille arbejdsgruppe nedsat af kommunernes kortsamarbejde i Vejle amt, VAKS.

24. januar 2000
Der er nu fastsat datoer for de indledende møder for adresseprojektet i Ribe og Viborg amt. I Ribe amt afholdes startmødet den 24. februar, medens kommunerne i Viborg amt mødes den 2. marts i Naturgas MidtNords lokaler i Viborg.

3. januar 2000
Med udgangen af det gamle år (dvs. pr. 29. december) var i alt 238 kommuner, som rummer 88% af landets adresser, tilmeldt adresseprojektet.

I løbet af december er kommunerne i Vejle amt (VAKS-samarbejdet) trådt ind i projektets fase 3, medens kommunerne i Sønderjyllands amt er trådt ind i fase 2. I Vestsjællands og Storstrøms amter har de fleste kommuner nu tilsluttet sig projektet. Parterne bag projektet forventer at alle landets kommuner vil være inddraget i løbet af 2000.

3. januar 2000
Der er foretaget en omorganisering af "publikationsdelen" af adresseprojektets web-sted, således at det bliver lettere at finde frem til de forskellige vejledninger, rapporter mm., der er udgivet som støtte for projektet. Vejledninger som primært retter sig til kommunerne, og som hører til de enkelte faser i adesseprojektet, er nu samlet under afsnittet "Projektvejledninger".

19. november 1999
Der er fundet en mindre fejl i version 2.0 af hjælpeværktøjet "AdrTools". AdrTools henvender sig primært til de systemleverandører, der hjælper kommunerne igennem adresseprojektet. Fejlen, der gav problemer i dén kortfil der forbinder husnumrene i en vejside, er rettet og en ny version 2.0f kan nu hentes under "hjælpeværktøjer."

1. november 1999
Kommunerne i Roskilde amt - der samarbejder i "IKS-kortgruppen" - har fået foretaget den maskinelle sammenstilling af kort- og registeradresser. Ud af godt 80.000 adresser blev ca. 9% stedfæstet ved hjælp af beregning (B-adersser), resten blev stedfæstet ved hjælp af det tekniske kort. Kun 30 adresser kunne ikke stedfæstet automatisk (U-adresser). På et "midtvejsmøde" på Greve Rådhus demn 11. november pålagde kommunerne sig en frist til primo februar, hvor etape 1, der omfatter de væsentligste adresserettelser skal være foretaget.

10. november 1999
I alt 17 systemleverandører, GIS-konsulenter mv. var den 10. november samlet i "Eigtveds Pakhus" i København til et dialogmøde om dét ajourføringssystem og de værktøjer der skal hælpe kommunerne med at holde adresserne og adressekoordinater ved lige. Kort & Matrikelstyrelsens og Kommunernes Landsforenings repræsentanter fortalte bl.a. om hvordan parterne i adresseprojektet har aftalt at ændre samspillet mellem Krydsreferencesystemet (KRR) og matriklen i løbet af 2000, således at nye adresser vil blive "født" i KRR med en forløbig, matrikelbaseret adressekoordinat. Nærmere oplysning om mødet kan fås hos Morten Lind fra Kort & Matrikelstyrelsen (e-post: mol@kms.dk).

10. november
Der er udarbejdet et udkast til DSFL-koder for de særlige dataelementer der indgår i adresseprojektet. Se udkastet her.

Tre andre nye tekniske dokumenter ligger sammesteds: "Kommunernes adresser", Dataformater og indhold", "Min-Max koordinater".

10. november
Vejledningen i at anvende Krydsreferencesystemets såkaldte "manuelle adresser" til at sikre en mere fuldstændig registrering af erhvervsadresser mm. er udgivet i et særligt hæfte der kan ses her. Vejledningen har tidligere været "gemt væk" i et bilag til hæftet "Stedfæstede adresser".

10. november
Der er kommet en ny version af KMS' hjælpeværktøj "AdrTools". AdrTools henvender sig primært til de systemleverandører og GIS-konsulenter der hjælper kommunerne i adresseprojektet. Programmet kan frit downloades, men KMS yder ingen support. Læs mere her.

30. september:
Kommunerne i Sønderjylands amt har besluttet at sætte arbejdet omkring adresseprojektet i gang. Kommunerne holder et fælles opstartsmøde torsdag den 21. oktober og kommunerne forventer at projektet kan afsluttes i løbet af foråret. John Sau fra GIS Danmark er udpeget som koordinator for projektet. Kommunernes deltagelse i adresseprojektet har hermed rundet de 80% - ialt 223 kommuner er med.

21. september:
9 kommuner fra Storstrøms amt var samlet til et orienteringsmøde om adreseprojektet hos "Kortcenter Syd" i Sakskøbing. På baggrund af mødet vil Kortcenter Syd udarbejde en plan for hvordan projektet mest rationelt kan gennemføres under hensyn til det lokale forhold. Ole Dietmar Hansen er kontaktperson hos Kortcenter Syd.

14. september:
10 kommuner fra Vestsjællands og Storstrøms amt mødtes hos Grundkort Øst i Sorø for i at starte arbejdet med adresseprojektet. De 10 kommuner "repræsenterer" i alt ca. 60.000 adresser. Projektkoordinator er Sanne Stryhn fra Grundkort Øst.

6. september
Der er udarbejdet en ny, 4. udgave af den tekniske beskrivelse "Maskinel sammenstilling af kort- og registeradresser". Den tekniske beskrivelse henvender sig til de firmaer der gennemfører edb-operationerne for de kommuner der går i gang med adresseprojektet. Læs mere om den 4. udgave af den tekniske beskrivelse her.

2. september
De 16 kommune i Vejle amt, som er organiseret i kortsamarbejdet "VAKS", satte adresseprojektet i gang på et møde i Kolding den 2. september. Projektet styres af en lille arbejdsgruppe, der er nedsat af VAKS og tidsplanen er tilrettelagt således at kommunerne skal samles til et "midtvejsmøde" den 4. november.

1. september
Hvordan kan man tilrettelægge en periodisk ajourføring af adressekoordinaterne i kort og registre? Hvordan håndterer de kommunale basisregistre i "krydsrefer- encesystemet" adressekoordinaterne og hvordan bliver samspillet mellem registre og kort?

I takt med at flere og flere kommuner gennemfører adresseprojektet, bliver disse spørgsmål stadig mere aktuelle. En del af forklaringen kan måske findes i en "skærm-præsentation" der kan ses og/eller hentes her. Præsentationen - der er i Adobes Acrobat-format - vil senere blive fulgt op af en selvstændig skriftlig vejledning. Indtil dét sker, anbefales det at kigge i vejledningen "Stedfæstede adresserer ..." hovedafsnit 2 og 3 (side 21-39). Læs mere om vejledningen her.

31. august
Næsten alle kommuner i Københavns amt var repræsenteret ved et møde på rådhuset i Høje Taastrup kommune den 31. august. Mødets formål var at udveksle erfaringer og synspunkter om adresseprojektets forløb. Der var især focus på spørgsmålet om hvordan kommunerne får afleveret de rettelser de har foretaget i adresser og koordinater og hvorledes den løbende ajourføring skal foregå. Resultatet af mødet bliver bla. at kortsamarbejdet i området (EKKO) udsender et forslag til konkret "handleplan" for hver enkelt kommune.

30. august
De seks kommuner der udgjorde 2. hold i Grundkort Østs adresseprojekt, var samlet til et evalueringsmøde den 30. august i Sorø. Mødet viste at der formentlig var nogle fejl i data som var sendt til Kommunedata. Disse problemer vil blive undersøgt og fejlene rettet. Det blev desuden besluttet at KMS og Grundkort Øst sulle udarbejde en vejledning i det fremtidige vedligeholdelsesarbejde til hver enkelt kommune.3. hold kommuner i Grundkort Østs adresseprojekt forventes at starte i løbet af september.

7. juli 1999
De 26 kommuner i Århus Amt var samlet til "midtvejsmøde" hos Naturgas Midt-Nord i Viborg den 15. juni 1999. Resultatet af den maskinelle sammenstilling af de ca. 245.000 adresser, viste sig at ligge ganske tæt på landsgennemsnittet:

  • Ca. 10% af adresserne i de kommunale registre fik tildelt foreløbigt beregnede koordinater (B-adresser)
  • Ca. 3% af adresserne fra de tekniske kort var ukendt i registrene (K-adresser)
  • Kun 80 adresser kunne ikke tildeles koordinater ved beregning (under 1 promille)

Kommunerne skal nu til at kontrollere og rette adresserne, bl. a. ved hjælp af et specielt editeringsværktøj som Naturgas Midt-Nord har sendt ud til hver kommune. Data fra nogle enkelte kommuner har vist sig at indeholde nogle uforudsete fejl. De skal derfor køres igennem "maskinen" en gang til.

26. maj 1999
7 kommuner i Vestsjællands- og Storstrøms Amt holdt midtvejsmøde den 19. maj hos Grundkort Øst. Resultatet af sammenstillingen viste, at ud af alle 53000 adresser, er der blevet beregnet koordinater til alle, på nær 10.

11. maj 1999
Der er udarbejdet en 3. revideret udgave af vejledningen i kontrol og efterbehandling - den kan hentes under "Vejledninger".

7. maj 1999
Kommunerne i Ringkøbing amt er nu nået til midtvejsmødet, som blev holdt i "Kulturellen" i Herning. Alle kommuner havde forud for mødet modtaget data og diverse kontrollister som man nu skal til at efterbehandle og supplere. Ca. 10% af adresserne fantes ikke i det tekniske kort, men havde fået beregnet omtrentlige koordinater. Kun 0,4% af adresserne kunne ikke automatisk få beregnet koordinater. Kommunernes arbejdsgruppe fra det regionale kortsamarbejde (RAK) demonstrerede på medbragte pc'ere hvordan data ser ud og hvordan man ved hjælp af forskellige standard-programmer kan rette og bearbejde data, således at resultatet efterhånden bliver bedre og bedre. I første omgang er det planen at rette de alvorlige fejl og mangler i data. Kort & Matrikelstyrelsen medbragte en revideret vejledning til dét arbejde som kommunerne nu skal i gang med.

6. maj 1999
Kommunerne i Roskilde amt, der igennem flere år har haft et kortsamarbejde (kaldet "IKS") var samlet i byrådssalen i Greve til et opstartsmøde for adresseprojektet. På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 4 kommunale teknikere. Roskilde amtskommune deltog tillige og viste stor interesse for projektet. En foreløbig projektplan tyder på at hovedindsatsen i arbejdet vil komme til at ligge i efteråret.

27. April 1999
Den 15. April havde Kort & Matrikelstyrelsen (KMS), Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Kommunernes Landsforening (KL) inviteret en række offentlige og private repræsentanter til en konference om adresser og adressedata. Konferencen - der blev ahfoldt i Ledernes Kursuscenter ved Odense - samlede 99 deltagere der alle på den ene eller på den anden måde havde en stærk interesse i emnet. Blandt de spørgsmål der blev drøftet var: kommunernes arbejde med adresserne, status for adresseprojektet, samfundets interesse, registerlovgivningen og kommunernes fastsættelse af priser for adressedata. Tre af de indledende indlæg på konferencen kan nu downloades som "powerpoint"-filer. Se under "Publikationer/Artikler"

16. april 1999
Kommunerne i Vejle Amt har besluttet en tidsplan for projektet. Opstartsmøde for kort og registeransvarlige i alle kommunerne i amtet afholdes den 2. september 1999 kl. 13.00 i Kolding Kommune."

25. marts 1999
Kommunerne i Aarhus amt afholdt opstartsmøde hos Naturgas Midt Nord i Viborg. På mødet blev kommunerne orienteret om tidsplanen og om de første skridt i arbejdet, inden register- og kortadresser køres sammen i begyndelsen af maj. Midtvejsmøde afholdes 10 juni.

19. marts 1999
Blåvandshuk kommune og Bramming kommune skal være pilotkommuner for adresseprojektet i Ribe amt.

18. marts 1999
Kommunerne i Nordjyllands amt er nu nået frem til "midstvejsmødet" der blev holdt i lokalerne hos den kommunale vandforsyning i Aalborg. På mødet demonstrerede firmaerne LIFA A/S og Geograf A/S hvordan kommunerne kan benytte deres kortredigeringsværktøjer til at færdiggøre adresserne.

16. marts 1999
Kommunedatas vejledning i harmonisering af adresser i BBR og ESR findes nu på elektronisk form (som acrobat dokument). Find den under "Publikationer/Vejledninger".

12.marts 1999
Århus Amt er med. Den 25. marts holder kommunerne i Århus Amt opstartsmøde.

Der er nu beskrivelse af 7 stk. hjælpeværktøj til adresseprojektet. 4 programmer og applikationer (2 til MapInfo, 1 til ArcView og 1 til andre programmer) og 3 hjælperutiner.

17. februar 1999
Kommunerne i Ringkøbing Amt er nu igang med adresseprojektet. De har holdt opstartsmøde og den 7. maj holder de midtvejsmøde.

[Retur til nyheder]
 


Denne side er sidst opdateret den 07. juli 2004 .