Af Bent Andersen, Konsulent for Kommunernes Landsforening og Morten Lind, Kort & Matrikelstyrelsen (Fra tidsskriftet "Stads- og Havneingeniøren" nr. 12, december 1998, side 33-33. Artiklen gengives med redaktionens tiladelse).

Adressen er en vigtig data-nøgle til "Informationssamfundet". Pålidelige adressedata sætter os i stand til at sammenkoble informationer fra forskellige datakilder, f.eks. fra forskellige forvaltningsområder eller administrative systemer. Samtidig fungerer adressen som geografisk nøgle, der kan knytte enhver adressebaseret oplysning til et elektronisk kort.

En række kommuner landet over er i øjeblikket i gang med at harmoniserer de kommunale adresser og gøre dem mere pålidelige, hvilket er forudsætningen for at opnå den største nyttevirkning - for kommunen og for resten af samfundet.

Fig. 1. Adressen er en vigtig data-nøgle, der kan bruges til at knytte data fra forskellige kilder sammen.

Adressen som geografisk nøgle

HT og DSB har for nylig åbnet en interaktiv hjemmeside i form af en "rejseplanlægger", som viser hvilke busser og tog man skal tage, når man vil rejse fra en adresse til en anden, på en bestemt dag og på et bestemt tidspunkt. Systemet kan ses på Internet på: www.rejseplanen.dk

Fig2. DSBs og HTs rejseplanlægger benytter sig af kommunale adresse data, når systemet skal finde den nærmeste station eller busstop.

Rejseplanlæggeren bygger på adressedata fra kommunerne i Hovedstadsområdet, kombineret med geografiske data fra Kort & Matrikelstyrelsen og HT/DSBs egne data. Når brugeren udpeger en start- og en slutadresse, kender systemet den geografiske placering af disse, og kan derfor undersøge hvilke busstoppesteder eller togstationer, der ligger inden for en rimelig gangafstand. Herefter beregner systemet en rejserute på basis af bus- og togkøreplanerne, samt brugerens oplysning om rejsetidspunkt. I løbet af få øjeblikke får man således en detaljeret rejseplan med komplette oplysninger om afgangstider, skift, ventetider og anslåede gangafstande.

DSBs og HTs rejseplanlægger er et aktuelt eksempel på hvorledes de adressedata, der dannes og administreres i de kommunale ejendomssystemer, kan anvendes og nyttiggøres inden for en helt anden sektor - især hvis de forsynes med geografiske koordinater. Det aktuelle projekt blev således en positiv anledning til, at kommunerne i Hovedstadsregionen besluttede at videreføre det såkaldte "adresseprojekt" der startede på Fyn for nogle år siden.

Adresseprojektet på Fyn

Adresseprojektet på Fyn omfattede de 32 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø. Projektet, der afsluttes i løbet af året, er tilrettelagt i samarbejde med Kommunernes Landsforening, By- og Boligministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen og "Grundkort Fyn", der er kommunernes kortsamarbejde i Fyns amt.

Målet med arbejdet var at harmonisere adresserne i kommunernes administrative registre og tekniske kort således, at samtlige ca. 210.000 adresser i området kunne forsynes med et sæt geografiske koordinater af høj kvalitet. Bl.a. skulle projektet løse dét problem, at omkring 10% af de adresser der findes i kommunernes registre, ikke findes i de tekniske kort.

I skrivende stund er 3/4 af kommunerne (herunder alle de større bykommuner) helt færdige med arbejdet således at så godt som 100% af addresserne er kontrolleret og stedfæstet. Projektet er beskrevet nærmere i en rapport, der er udgivet af parterne bag projektet og udsendt til alle kommuner i løbet af sommeren. Yderligere eksemplarer af rapporten kan bestilles hos KMS på tlf. 35875050.

Erfaringer og resultater

I forbindelse med adresseprojektet på Fyn blev der udviklet en række edb-rutiner, som automatiserer store dele af arbejdet, således at det manuelle kontrol- og rettelsesarbejde som kommunerne ellers skulle udføre, blev stærkt reduceret. Eksempelvis kan rutinerne sikre, at mere over 99,5% af adresserne automatisk får et sæt foreløbige koordinater. At værktøjerne allerede er udviklet, betyder samtidig, at kommuner i andre dele af landet vil have meget små edb-udgifter når de skal gennemføre projektet.

Fig. 3. Tallene her er fra kommunerne i Københavns amt:
I alt ca. 190.000 adresser fra kommunernes registre fik automatisk tildelt koordinater, heraf ca. 13.000 adresser der ikke fandtes i de tekniske kort. Kun ca. 600 adresser kunne ikke automatisk få koordinater.

Omkostninger

Kommunernes omkostninger ved at gennemføre projektet består således primært i, at kommunenns kortansvarlige og registeransvarlige skal kunne afsætte tid til opgaven. På Fyn lå det skønnede tidforbrug fra et par uger i de mindre landkommuner til et rundt årsværk i Odense, der har godt 60.000 adresser.

Kommunerne på Fyn havde særlig stor nytte af, at deres fælles kortsamarbejde "Grundkort Fyn" havde ressourcer til både at fungere som projektkoordinator og aflaste kommunerne for en del af det manuelle arbejde. I andre dele af landet kan det være aktuelt at bruge konsulentbistand til nogle af de manuelle edb-rettelser, hvis kommunen ikke vil gennemføre hele arbejdet selv. Erfaringerne viser i øvrigt at landkommunerne ofte bruger relativt færre ressourcer end bykommunerne, bl.a. fordi adressesituationen sjældent er kompliceret på landet og i de små byer.

Status for projektet

På baggrund af de erfaringer og resultater der blev indhentet på Fyn, har kommunerne på Bornholm gennemført projektet hen over sommeren i år. Kommunerne i Københavns og Frederiksborg amt er i øjeblikket midt i processen og vil være færdige med de vigtigste dele af arbejdet omkring årsskiftet 1998-99. Grundkort Øst, der er kommunernes kortsamarbejde i Vestsjælland og Storstrøms amt, har parallelt hermed et første hold på 7 kommuner i gang.

I Jylland er projektet under forberedelse for kommunerne i Nordjyllands, Århus og Ringkøbing amt, således at det kan gennemføres i løbet af 1999. Også i Roskilde, Vejle og Sønderjyllands amt er der interesse for projektet. Alle regionale projekter tilrettelægges som et tværkommunalt samarbejde - oftest med udgangspunkt i det regionale kortsamarbejde.

GIS til administrative formål i kommunerne

I kommunerne har man i lang tid fulgt udviklingen af Geografiske Informationssystemer (GIS). Hvor GIS-løsninger indtil for få år siden var meget kostbare, har den tekniske udvilkling nu medført, at det i de kommende år vil blive overkommeligt for alle kommuner at indføre GIS.

Koblingen af oplysninger i edb-registrene med kommunens kortværk vil gøre det lettere at vise f.eks. befolknings- og byudvikling på overskuelige kort, hvilket vil give bedre kommunikation til politikere og borgere. GIS kan imidlertid også anvendes i den rutinemæssige administration. Det vil ligeledes blive meget lettere at kontrollere om ejendommenes afløbsforhold, vandforsyning m.v. er korrekt. På sigt forventes det også, at GIS-løsninger vil indgå i vurderingssekretariaternes rutinemæssige arbejde, ligesom GIS vil kunne anvendes til ruteplanlægning i mange sammenhænge.

Når GIS skal indgå i administrative løsninger, vil det dog næsten altid være en forudsætning, at adressen er så pålidelig, at den kan bruges som nøgle.

Fig.4 Slutresultatet af adresseprojektet vil være, at kommunerne vedligeholder en officiel "grundstamme"af adresser som mange forskellige parter kan anvende

Fordele for kommunerne

Kommuner der har gennemført adresseprojektet, opnår en række umiddelbare fordele som kort kan opsummeres således:

For det første opnår man at kommunens adressedatabase bliver fuldstændig afstemt mellem kort og registre. Processen sikrer bl.a. at kort- og registerfolk kommer til at arbejde sammen om at harmonisere adresserne og fjerne "snavs" i registre og kort. Samtidig opnår man, at alle adresser bliver forsynet med geografiske koordinater, hvilket betyder at kommunen (ofte for første gang) har et adressetema, der er så pålideligt at det kan bruges på tværs af forvaltningerne.

For det andet sikrer processen en vedligeholdelse af data. De arbejdsgange og systemer der opbygges i adreseprojektet, giver samtidig kommunen de bedste muligheder for at holde adresserne og adressekoordinaterne ajour. I forbindelse med projektet på Fyn foretog Kommunedata en række justeringer af Krydsreferencesystemet, som medfører, at adressebestanden i de kommunale registre "overvåges" af systemet selv. Det betyder f.eks. at nye adresser og adresser der ændres eller nedlægges, automatisk bliver afmærket, således at kommunen f.eks. hvert halve år kan kontrollere og evt. rette adresserne i kortdatabasen.

Organisering og tilrettelæggelse

Det er kommunerne der beslutter om og hvornår de vil sætte et adresseprojekt i gang. Det sker som regel efter en formel beslutning i kommuneforeningen eller KTC-kredsen. Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen yder praktisk bistand til tilrettelæggelse, vejledning, opstartsmøder mm., således at alle erfaringerne fra Fyn og fra andre landsdele altid kommer arbejdet til gode. KMS yder herudover et beskedent økonomisk tilskud til edb-kørslerne.

Et "løft" mod INFOsamfundet

Både Kort & Matrikelstyrelsen og By- og Boligministeriet anser adresseprojektet som en vigtig samordnings- og udviklingsopgave, der vil give hele Danmark et stort "løft" ind informationssamfundet. Slutresultatet vil være, at kommunerne administrerer og vedligeholder en officiel grundstamme af adresser, der bliver både basisregister og "facitliste" for andre offentlige myndigheder i stat, amt og kommune. En række offentlige registre, som f.eks. erhvervsregistrene og forbrugsregistrene vil dermed have optimal mulighed for at validere deres adresseoplysninger, så man undgår dobbeltarbejde og fejl. Samtidig vil den private sektor være sikker på hvor man skal henvende sig, hvis man skal bruge pålidelige, geografisk stedfæstede adresseoplysninger.