Adressen er vores vigtigste, daglige redskab til stedbestemmelse. Både i den daglige kommunikation borgerne imellem, og når offentlige myndigheder, virksomheder og institutioner skal registrere og opbevare oplysninger om hvor dette eller hint ligger, bruger vi adressen.

Det danske adressesystem er ret enestående derved, at det på en ensartet måde omfatter hele landet, dvs. både byer og landområder med spredt bebyggelse. I mange andre lande gælder der ét sæt regler for adresserne i byen og et andet sæt på landet. Hertil kommer det danske adressesystem efterhånden har været en indarbejdet praksis i mere end 20 år.

Adressebetegnelserne udgør således som en vigtig bestanddel i de fleste administrative systemer i kommunerne, i amtskommunerne og i staten. Det betyder også at adressen kan fungere som tværgående nøgle, der kan binde informationer i de forskellige registersystemer sammen, f.eks. fra personregistret CPR, ejendomsregistrene ESR og BBR eller virksomhedsregistret CER/CVR.

Adressen som geografisk nøgle

Adressen er i sin natur knyttet til en bestemt geografisk lokalitet. (Fig. 2) Vejnavnet og husnummeret (med evt. bogstav) viser vej til en bestemt ejendom, en bestemt bygning eller en bestemt indgang eller opgang i huset. Eventuelt supplerende oplysninger om etage og dørbetegnelse (f.eks. 1. sal tv.) leder os frem til en bestemt entrédør eller lejlighed i bygningen.

Hvis vi kan knytte et sæt geografiske koordinater til hver enkelt adressebetegnelse, bliver det muligt at koble enhver adressebaseret oplysning til det geografiske "rum" som adressen er en del af, således at vi f.eks. kan betragte og analysere (Fig. 3) vores oplysninger på et elektronisk kort.

Baggrund og mål

Selv om adresserne findes i alle de store officielle registersystemer, har det vist sig at der ikke altid er overensstemmelse mellem adresseoplysningen i ét register og den samme oplysning i et andet register. F.eks. kan en ejendom være registeret med adressen "Nørregade 14" ét sted og "Vestergade 11" et andet sted. Det har også vist sig, at adresserne i kommunernes ejendomsregistre ikke stemmer helt overens med de adresser der findes i kommunernes tekniske grundkort og som kommunerne i stigende grad anvender til sagsbehandling, analyser og planlægning.

Adresseprojektets mål er at skabe og vedligeholde en sådan overensstemmelse. I projektet kontrolleres og afstemmes adresserne i de forskellige registre og kort i forhold til hinanden. Dernæst sikrer projektet, at samtlige adresser er knyttet til et sæt geografiske koordinater, således at de kan bruges sammen med et elektronisk kort uanset om det er et teknisk kort, et matrikelkort, et bykort, et luftfoto eller et topografisk kort.

Kommunerne igangsætter

Adresseprojektet blev i 1997-98 gennemført i stor skala af de 32 kommuner på Fyn. Langeland og Ærø. Herefter gennemførte kommunerne på Bornholm arbejdet, medens kommunerne i Københavns amt og Frederiksborg amt er omkring halvvejs i arbejdet. En række kommuner i Jylland planlagt at starte projektet i 1999. Under alle omstændigheder er det kommunerne selv, der beslutter om og hvornår de vil gå i gang. Da der er mange fordele ved at gennemføre processen for flere kommuner af gangen, planlægges arbejdet som regel med udgangspunkt i kommunernes regionale kortsamarbejds-forum.

Et løft mod "Informationssamfundet"

Kommunernes Landsforening samt By- og Boligministeriet og Kort & Matrikelstyrelsen har gennem flere år ydet hjælp og vejledning til projektet, idet alle parter er enige om, at adresseprojektet er en vigtig samordnings- og udviklingsopgave, som kan give hele Danmark et stort "løft" ind informationssamfundet. Når projektet er gennemført vil slutresultatet være, at kommunerne administrerer en officiel grundstamme af adresser, der kan fungere som basisregister og "facitliste", både for andre offentlige myndigheder og for den private sektor, der også er afhængig af pålidelige adressedata.