Artikel til DAiSI-bladets "Nøgle-tema"

Morten Lind, KMS/puk - 2. udg. 19.04.2000

 

Adressen - den vigtigste nøgle?

 

Adresserne er i centrum i GIS-verdenen i disse år. I et stigende antal produkter er det adressen der fungerer som søgenøgle eller på anden måde udgør en hovedbestanddel i den funktionalitet der tilbydes.

De populære internettjenester som f.eks. HTs og DSBs "rejse­plan­lægger" eller KRAKs vejviser og rutefinder, er vel de allerbedste eksempler på hvad GIS er og kan bruges til - og at det virker! Det trick tjenesterne benytter sig af er, at adressen er en særlig nyttig geografisk nøgle: Vi kender alle­sammen vores egen adresse og adressen på dén vi vil besøge. 

 

Adresseprojektet færdiggøres

De nye GIS-løsningers fremvækst falder sammen med, at kommunerne og staten i år er ved at kunne afslutte det såkaldte "adresseprojekt". Adresseprojektet har det ambitiøse mål at montere et sæt præcise geografiske koordinater på samtlige ca. 2.1 millioner "hoveddørsadresser" i Danmark.

Adresseprojektet gør dog mere end fremskaffe koordinater; projektet indebærer også, at kommunerne harmoniserer deres adresser og etablerer een enkelt adressemængde, der kan fungere som en "rygrad" af officielle adresser i Danmark. Hermed løser projektet tillige dét problem, at adressemængderne i de forskellige kommunale registre og tekniske kort tidligere ikke har passet sammen: 2-3% af adresserne i de tekniske grundkort har f.eks. været ukendte i kommunens ejendomsregistre, hvorimod 8-12% af adresserne i registrene ikke har været til stede i de tekniske kort.

 

Figur 1: Ved hjælp af en adresse kan vi identificere et bestemt sted på landjorden uden at kende de geografiske koordinater.

 

Hvad er en adresse?

I den geografiske verden skelner man mellem referencesystemer baseret på koordinater og referencesystemer baseret på identifikationer. Adresserne hører til i den sidstnævnte gruppe, hvorved man forstår, at en adressebetegnelse, f.eks. "Jernbanegade 24A i Hjørring", identificerer et bestemt (mere eller mindre veldefineret) sted på landjorden - uden brug af geografiske koordinater.

 

De danske stednavne udgør et tilsvarende referencesystem, idet hvert stednavn angiver en bestemt lokalitet eller et bestemt område (by, bydel, landsby, sø, skov, landområde osv.) uden at anvende koordinater. Et tredie eksempel er matrikelsystemet, hvor ejerlavsbetegnelsen og matrikelnummeret identificerer de enkelte ejendomme og jordlodder i Danmark.

 

Adressens særlige egenskaber

Når adressesystemet alligevel skiller sig ud, skyldes det at har en række særlige egenskaber, som andre geografisk referencesystemer mangler:

·        Det er velkendt og udbredt: Alle mennesker kender til systemet og adresserne er den suverænt mest anvendte stedfæstelsesmetode, når vi skal gemme oplysninger om hvor denne eller hin person eller virksomhed findes.

·        Det er praktisk og logisk: Systemet er struktureret med udgangspunkt i hvordan vi færdes: Den hierakiske opbygning med bynavn, vejnavn og husnumre, opdelt i lige og ulige numre i stigende orden, er let at finde rundt i, både når man færdes til fods/i bil/på cykel eller når man orienterer sig på et kort.

·        Det er tilpas detaljeret: I de bebyggede områder hvor vi færdes til daglig er adressesystemet så fintmasket, at vi kan finde vej til den rigtige hoveddør eller opgangsdør, alene ved hjælp af et vejnavn og et husnummer.

·        Det er synligt: Skilte med vejnavne og husnumre betyder at vi kan aflæse og orientere os i adressesystemet og finde dén bestemte hoveddør vi søger. Kombinationen af logisk opbygning og synlighed er vel nok dén mest særprægede og værdifulde egenskab ved adressesysmet.

 

Figur 2: For at anvende adressen i et GIS, skal man have en tabel, der "oversætter" adressebetegnelsen til geografiske koordinater.

 

Det er disse særlige egenskaber, der forklarer hvorfor adressen er så central en komponent i GIS-produkter eller -services: Når vi bruger adresseoplysninger taler vi et "sprog" som mennesker forstår og kan forholde sig til!

Medens det er de færreste der går og tænker på deres matrikelnummer, findes der millioner af dagligdags oplysninger, hvor adressen udgør den geografiske nøgle: Kundekartoteker, medlemsfortegnelser, patientlister, telefonbøger, ejendomsregistre, vejvisere, virksomhedsregistre osv.

 

Georeferencer: Adressens stedfæstes med x,y

Før man kan anvende adressedata i et geografisk informationssystem (GIS) skal man på den ene eller anden måde kunne "oversætte" adressebetegnelsen til en direkte reference ved hjælp af koordinatværdier. Adressen "Jernbanegade 24A, Hjørring", der refererer til en bestemt hoveddør i en bygning i Hjørring, kan f.eks. oversættes til koordinatværdien for et punkt (x;y) = (233381,32; 336685,36), der omtrentligt angiver hoveddørens placering i bygningen i dét danske koordinatsystem, der hedder "System 34".

Når Kraks vejviser viser en blå prik på et kort som svar på brugerens søgning efter Jernbanegade 24A i Hjørring, er det denne teknik der anvendes; KRAKs edb-system slår adressen op i en database, finder frem til de tilhørende koordinater, og viser disse som en plet på KRAKs bykort.

Målet med adresseprojektets er som nævnt, at foretage en sådan eksakt placering af hver eneste adresse: Til hvert husnummer finder man et punkt, der markerer beliggenheden. Som standard anvender adresseprojektet den metode der er brugt i det mest detaljerede kortværk vi har i Danmark: et teknisk grundkort. Hér er adresssen (husnummeret) placeret præcist inde i den pågældende bygning, typisk svarende til dét sted hvor vi vil forvente at finde et husnummerskilt ved den pågældende indgang eller opgang.

 

Georeferencer baseret på vejnet

Når man på KRAKs hjemmeside og i andre landsdækkende GIS-produkter kan finde en georeference til næsten alle adresser, selvom adresseprojektet endnu ikke er færdigt for hele landet, skyldes det, at adressekoordinaterne også kan beregnes på andre måder.

Har man et digitalt kort der består af et vej-netværk, med oplysninger om laveste og højeste husnummer for hver vejstykke (vejsegment), kan man beregne en omtrentlig placering af en bestemt adresse ved hjælp af interpolation. Alt afhængig af en række forskellige faktorer, vil den beregnede adresse ligge nogenlunde fornuftigt, og i hvertfald tilstrækkeligt rigtigt til at benytte sammen med et bykort uden alt for mange detaljer.

 

Figur 3: En anden metode til at stedfæste adresser: Et digitalt vejnet med min-max husnummerintervaller kan benyttes til at beregne en omtrentlig placering af de enkelte adresser ved hjælp af "interpolation".

 

I de seneste år er der i privat regi udviklet en række af sådanne produkter, typisk med adresserne i kommunernes tekniske grundkort som kilde, suppleret af egenhændigt indsamlede data. Når adresseprojektet færdiggøres, således at alle adresser er med og løbende bliver ajourført, må man forvente at disse afledte produkter efterhånden vil basere sig 100% på kommunernes adressedata.

 

Danmark i front med adresserne

Det er værd at bemærke, at Danmark på mange måder indtager en særstatus på adresseområdet.

Til forskel fra situationen i mange mange andre lande, er det danske adressesystem f.eks. ensartet udbredt over hele landet. Tidligere var systemet med vejnavne og husnumre kun dominerende i byerne, men efter kommunesammenlægningen omkring 1970 blev samtlige veje forsynet med et vejnavn og en firecifret vejkode, som - sammen med den trecifrede kommunekode - udgør en unik nøgle til hver vej i Danmark. Samtidig blev det bestemt, at vejbestyrelserne skulle sikre, at der også på landet blev opsat vejnavneskilte så f.eks. en ambulance kunne finde frem. Tilsvarende ensartede og landsdækkende regler findes kun i få andre lande.

 

Husnummersystemet udbredes

I samme periode blev husnummersystemet udbredt i hele Danmark, således at det efterhånden helt kom til at erstatte den navnebaserede adressering der ellers var dominerende på landet: "Strandgården", "Møllegården" osv.

Med loven om Bygnings- og Boligregisteret (BBR) i 1976-77 blev det endvidere bestemt at enhver indgang eller opgang i en bygning der rummer blot een bolig- eller erhvervsenhed, skal tildeles et selvstændigt husnummer bestående af indtil 3 cifre, evt. suppleret af et bogstav. Det betød også at betegnelser, der tidligere supplerede et husnummer som f.eks. "Over gården", "Baghuset" osv., blev erstattet af et særskilt husnummer. Heri adskiller Danmark sig også fra andre lande - også fra vores nordiske naboer.

 

Figur 4: Det danske adresseformat er - i modsætning til vore nabolande  - udbredt over hele landet og anvendes i de vigtigste offentlige registre. Brugen af vejkoder giver langt større sikkerhed end adresseformater, som er afhængig af at vejnavnet er stavet korrekt. Etage- og sidebetegnelserne er også et særkende for Danmark.

 

Etage- og sidebetegnelser

Endelig - og ikke mindst - bestemte BBR-loven, at i opgange der giver adgang til mere end én bolig- eller erhvervslejlighed, skal hver lejlighed kunne identificeres entydigt ved hjælp af en etage og/eller en sidebetegnelse.

Systemet med "stuen til venstre", "1.  sal til højre" osv., der er helt indarbejdet i danskernes bevidsthed, findes såvidt vides ikke i nogen andre lande. Systemet giver imidlertid den store gevinst, at CPR-systemets oplysninger om hvor danskerne bor, stemmer overens med BBRs oplysninger om danskernes boliger. Fordelene er bl.a. at man i Danmark i mange år har kunne gennemføre årlige folke- og boligtællinger som alene er baseret på registeroplysninger. Til sammenligning har en række af vore nabolande meget store omkostninger når de - typisk hvert 5. eller 10. år - foretager manuelle, skemabaserede folke- og boligtællinger.

Både Sverige og Norge har netop - efter flere års debat og forberedelser - besluttet at gennemføre en udvidelse af deres adressesystem, således, at det kommer til at indeholde den samme entydige identifikation af hver enkelt bolig som vi har i Danmark.

 

Adressen - en administrativ nøgle

Der er inden tvivl om, at den danske "adressenøgle" siden dens indførelse i slutningen af 1970'erne allerede har sparet den offentlige sektor for meget betydelige beløb. Eksistensen af en pålidelig tværgående nøgle mellem persondataområdet og bygnings- og ejendomsdataområdet betyder, at der kan skabes forbindelse mellem administrative offentlige systemer, der sammenlagt håndterer milliardbeløb i form af personskatter, ejendomsskatter, boligtilskud, lønninger, pensioner, sociale ydelser, osv.

 

Figur 5: Det er ikke nok at de offentlige registre anvender samme dataformat for adresse­nøglen, hvis 5 eller 10% af nøglerne alligevel ikke passer sammen. Det er nødvendigt at have en "facitliste", dvs. et basisregister for adresser, som alle øvrige registre (og kort) kan trække på.

Det fintmaskede og entydige adressesystem medfører, at en række vigtige, men samtidig helt dagligdags offentlige opgaver, som f.eks. fastlæggelse af skoledistrikter, udsendelse af sygesikringsbeviser, registrering af patienter og ventelister, afholdelse af kommune- og folketingsvalg, varetagelse af politiopgaver, udrykningskørsel osv., kan ske på en særdeles effektiv måde. Tilsvarende gevinster hentes af det private erhvervsliv, - f.eks. hele den financielle sektor - der også i vid udstrækning er brugere af den danske "adressenøgle".

Adresseprojektets ambition er, at mangedoble denne nytteværdi ved samtidig at gøre adressenøglen anvendelig i et Geografisk Informationssystem (GIS).

 

Ingen roser uden torne

Medens der danske adressesystem således har været et forbilledligt eksempel på betydningen af, at et "informationssamfund" anvender fælles nøgleidentifikationer, har se seneste år også sat focus på de svagheder og barrierere der findes.

Først og fremmest er det blevet tydeligt, at fælles anvendelse og nytte også kræver samordning. Det er f.eks. ikke længere tilstrækkeligt at anvende det rigtige adresseformat (med kommunenummer, vejkode, husnummer osv.) hvis resultatet alligevel er, at hvert enkelt administrativt system eller register, etablerer sin "egen" uafhængige samling af adresser.

Skal en adressenøgle anvendes tværgående i hele samfundet, er det nødvendigt at samfundet udpeger og stiller en "facitliste" til rådighed. Hvis et bogtrykkeri ligger i en opgang, der har adressen "Nørregade 14B", bør det være denne adresse, der er registreret både i det offentlige virksomhedsregister og bygningsregister. Er der er tvivl om hvilken adresse en bestemt bygning, virksomhed, bolig eller ejendom har, bør der findes een bestemt myndighed, som har ansvaret.

Forud for adresseprojektet afdækkede nogle pilotforsøg, en lang eksempler på at en sådan validering manglede, så snart man bevægede sig lidt udover adressens traditionelle "kerne"-anvendelsesområde i CPR og BBR-systemet.

 

Samordnet forvaltning af adressenøglen

Hvis adressenøglens potentiale som fælles infomationsressource skal udnyttes, forudsætter det at adresserne forvaltes på en anden måde end det sker i dag:

·        Der må peges på eet enkelt sted, hvori samtlige adressebetegnelser registreres og vedligeholdes, dvs. et egentligt, officielt adresseregister.

·        Der må etableres et entydigt regelsæt i form af lovgivning, cirkulærer, vejledning mv., og myndighedsforholdene må klargøres, således at det bliver helt klart hvilken myndighed der der har ret og pligt til at oprette, vedligeholde og evt. nedlægge adresser i Danmark.

·        Der må skabes forudsætninger for den bredest og friest mulige adgang til det fælles adresseregister, således at det bliver attraktivt og let for andre offentlige og private parter at validere deres adresseoplysninger op mod den officielle adressemængde og at anvende de offentlige adresser som grundlag for egne produkter og løsninger.

 

Lovgivning: BBR-lov og registerlov

De nuværende overvejelser og planer peger på, at det bliver det nye Bygnings- og Boligregister, der skal fungere som officielt basisregister for adresser i Danmark. Der er samtidig enighed om, at det først og fremmest er kommunernes myndighed på adresseområdet, der skal styrkes i en kommende lovgivning. Tanken er at samle det nuværende regelgrundlag, der i dag er spredt på flere love, i den nye lov om BBR eller evt. i en selvstændig lov om adresser.

Med hensyn til den frie udbredelse og anvendelse af adresserne, har der bl.a. været usikkerhed om adressens forhold til til registerlovgivningen. Dette spørgsmål er dog i februar i år blevet afklaret på en positiv måde, idet Registertilsynet har udtalt at et adresseregister, der alene indeholder adressebetegnelser og tilhørende geografiske koordinater, ikke udgør personoplysninger og dermed ikke er omfattet af den fremtidige lov om "Behandling af personoplysninger".

 

Gode forudsætninger

Det danske samfund har således i disse år de bedste forudsætninger for at kunne udløse de "kræfter" der er gemt i adresserne, at etablere et egentligt adresseregister og at gøre adresserne til en central, fælles ressource i samfundets infrastruktur af data, informationer og viden.

 

---

 

/Morten Lind

Kort & Matrikelstyrelsen,

April 2000